Lokalavisen er lokalsamfundets livsnerve
Den lokale ugeavis løser en vigtig samfundsopgave og er ofte den eneste kilde til lokal nyhedsformidling i størstedelen af Danmark. Desværre risikerer mange at miste deres lokale talerør, hvis en Ja tak-ordning bliver til virkelighed.
Uden tryksager kommer lokalavisen ikke ud
Lokalaviser er i dag en del af den Nej tak-ordning, der også gælder for tryksager. En Ja tak-ordning vil ramme begge medier – men værst bliver det for aviserne. For at have råd til at udkomme bliver lokalaviserne nemlig delt ud sammen med tryksager. Forsvinder den attraktive distributionskanal, bliver det ganske enkelt for dyrt for lokalaviserne at nå ud til borgerne.
En Ja tak-ordning vil skade lokal nyhedsformidling
Lokalaviser er den primære kilde til nyheder om lokalsamfundet. Mange borgere bruger deres lokalavis til at orientere sig om lokal handel og erhvervsliv og tage aktivt del i nærdemokratiet. Uden lokalaviser vil danske lokalsamfund stå uden et talerør. Og mange borgere vil miste følingen med, hvad der rører sig i lokalområdet.
En analyse af Norstat for Dansk Erhverv viser, at 56 % af danskerne foretrækker den lokale ugeavis, når de skal have informationer om deres lokalområde.
Mange lokalaviser kæmper allerede for livet
Overalt i landet er de lokale ugeaviser under pres fra faldende annonceindtægter og øget konkurrence fra onlinemedier. Højere priser på distribution vil give mange lokale ugeaviser dødsstødet. Det betyder farvel til den lokale sammenhængskraft i mange små byer.
Danske Medier vurderer i et notat fra 2020, at distributionen af de små aviser vil koste 660 mio. kr. mere, hvis mængden af tryksager falder drastisk.
200 lokale
ugeaviser
så mange risikerer at måtte lukke
med en Ja tak-ordning.
Læs mere om fordelene ved at bevare tryksagerne
Holder lokalsamfund i live
Frit valg til forbrugerne
Miljøvenlig produktion
Tallene taler for sig selv
Download relevante tal og viden
Notat:
Store negative effekter af en ”ja tak”-ordning for husstandsomdelte tilbudsaviser
Notat:
Danske Medier siger nej tak til en ja tak-ordning, Danske Medier, marts 2021.