mere Ansvarlig Produktion af tryksager

Danske distributører, medier og trykkerier arbejder på at sikre mere ansvarlig produktion og distribution.

Tryksagsproduktion følger anerkendte standarder

Miljøpåvirkning fra tryksager afhænger af flere faktorer, bl.a. papir, trykproduktion og genanvendelse. Mange af de tryksager, der produceres i Danmark, bliver produceret efter anerkendte miljøstandarder:

  • Trykt på svanemærkede trykkerier med strenge klima- og miljøkrav – bl.a. til energiforbrug, råvarer, kemisk tilsætning og håndtering af affald (Svanemaerket.dk, ‘trykkerier og tryksager’ (link)).
  • Brug af FSC-mærket papir fra ansvarlig skovdrift – det betyder, at skovarealet vil være det samme generation efter generation. Samtidig sikrer FSC, at skoven drives med respekt for dyr, planteliv og mennesker (FSC (link)).

pRODUKTION OG GENANVENDELIGHED

  • Tryksager produceres ofte af restprodukter fra træindustrien – træer, som alligevel skal fældes, bliver udnyttet og får nyt liv (Grakom Notat, 2021, (link)).
  • Papirproduktion bidrager til aktivt skovbrug – de nyplantede træer har positiv effekt på CO2-niveauet (Grakom Notat, 2021, (link)).
  • Papiret bliver genbrugt op til 7 gange via vores retursystemer – bl.a. til nye tryksager og aviser, æggebakker og køkkenruller (Miljøstyrelsen, affaldets rejse (link)).
  • Papir, der ikke længere kan genbruges, bliver udnyttet til brændsel – det er med til at mindske brugen af fossile brændstoffer som olie, kul og gas (Grakom Notat, 2021, (link)).

Genanvendelse af papir er en succes i Danmark

Cirkulær håndtering: Vi genanvender 99,9 % af alt indsamlet papir i Danmark.

Kilde: Svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Vi omdeler tryksager og lokalaviser effektivt

  • Lokalaviser, tilbudsaviser og andre tryksager kommer i postkassen samtidigt.
  • Omdelerne er oftest til fods med trækvogn – ikke på knallerter eller elcykler.
  • Vi har en velfungerende ‘NejTak’-ordning og ‘NejTak+’-ordning, hvor folk nemt kan fra- og tilmelde enkelte eller alle tryksager.
  • Med ‘NejTak+’ håndteres forbrugernes valg på husstandsniveau, hvilket muliggør individuelle valg af tryksager. Danmark er det eneste land i verden, der sikrer forbrugerne en så teknologisk nytænkende måde at modtage tryksager på.

Kendt og velfungerende ‘NejTak+’-ordning:
Over 425.000 danske husstande er tilmeldt.

trykt vs. digital

En tysk undersøgelse viser, at trykte reklameaviser udleder markant mindre CO2 end digitale reklameaviser i pdf-format:

  • En livscyklusundersøgelse fra Öko-Institut Freiburg viser, at trykte reklameaviser udleder markant mindre CO₂ end digitale reklameaviser i pdf-format. Faktisk udleder en trykt reklameavis: 642 kg CO₂ pr. 1 mio. visninger, mens en online reklameavis (pdf): 3.360 kg CO₂ pr. 1 mio. visninger. Læs mere her.
  • For trykte reklameaviser stammer CO₂-udledningen primært fra papirproduktion (40–52 pct.) og energiforbrug i trykprocessen (19–26 pct.). Det største reduktionspotentiale ligger i valg af mere miljøvenligt papir og brug af vedvarende energi i produktionen. For digitale reklameaviser kommer hovedparten af CO₂-udledningen fra serverinfrastrukturen (64 pct.). Læs mere her.

Tryksagen udforsker muligheden for en lignende undersøgelse i dansk kontekst, da man ikke kan generalisere fra det tyske studie.

  • Samtidig bliver hver trykt reklameavis læst i gennemsnit af 1,9 personer, hvilket effektivt sænker CO₂-udledningen pr. læser.5 (FK Distribution)

Aktiv skovdrift gavner Europas skove

“Det er ofte de syge, skæve eller svage træer, der tyndes ud. Det udtyndede træ kan ikke bruges til møbler og bygninger, og dele bruges derfor til papirproduktion. Dermed bidrager det til økonomien i skovbruget. Træet, brugt i papirproduktion, kan derfor betragtes som et restprodukt, som udnyttes.”

Kilde: Grakom 2021

Læs mere om fordelene ved at bevare tryksagerne

Juraen taler imod en ja tak-ordning

Læs mere

Tryksager kontra digitalt marked

Læs mere

Frit valg til forbrugerne

Læs mere

Tallene taler for sig selv

Læs mere

Download relevante tal og viden

Grakom, notat (2021):
Store negative effekter af en ”ja tak”-ordning for husstandsomdelte tilbudsaviser

Brancheforeningen, faktarapport (2022):
Lokalaviser og tilbudsaviser i Danmark, Brancheforeningen 2022

Brancheforeningen m.fl., faktaark (2022):
Om konsekvenser ved indførelse af en Ja tak-ordning Brancheforeningen m.fl. 2022

Greenwashing

Forbrugerombudsmandens ”Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring” (2024) siger således:

“Hvis en virksomhed bruger klima-, miljø- eller bæredygtighedsudsagn i markedsføringen, skal udsagnene være korrekte og præcise, relevante og afbalancerede og klart formulerede, så forbrugerne umiddelbart forstår dem. Derudover må væsentlige oplysninger ikke udelades. Disse krav gælder for alle miljømæssige udsagn i markedsføringen og følger af vildledningsforbuddet i markedsføringsloven.

Hvis virksomheden ikke anvender generelle udsagn om klimaet eller miljøet i markedsføringen, men derimod konkrete udsagn om en nærmere bestemt klima- eller miljøfordel ved et produkt, vil markedsføringen være betydeligt lettere at dokumentere. Konkrete udsagn giver også forbrugerne mere præcis information om produktets klima- eller miljømæssige fortrin, og risikoen for vildledning er derfor mindre. Konkrete udsagn kan for eksempel være ”[…] % genanvendt plastik”, ”Fri for […]” m.v., som giver forbrugeren et utvetydigt indtryk af produktets miljøfordel.

Generelle klima- eller miljøudsagn kan for eksempel være ”miljøvenlig”, ”miljørigtig”, ”grøn”, ”klimavenlig”, ”skånsom mod miljøet”, ”godt for planeten” m.v. Denne type udsagn er oplysninger om faktiske forhold, og rigtigheden af udsagnene skal derfor kunne dokumenteres ifølge markedsføringslovens § 13. Fritstående, generelle udsagn vil blive opfattet af forbrugerne som udtryk for, at produktet hovedsageligt har en positiv påvirkning af klimaet eller miljøet, er skånsomt for klimaet eller miljøet eller ikke eller i mindre grad påvirker dette.