FAKTA OM TRYKSAGERS PRODUKTION, GENANVENDELSE OG DISTRIBUTION

Få viden om tryksagsbranchen fra råvarer og produktion, til genanvendelse og distribution – både i Danmark og på tværs af hele Europa.

Tryksagsproduktion følger anerkendte standarder

Miljøpåvirkning fra tryksager afhænger af flere faktorer, bl.a. papir, trykproduktion og genanvendelse. Mange af de tryksager, der produceres i Danmark, bliver produceret efter anerkendte miljøstandarder:

Trykt på svanemærkede trykkerier med strenge klima- og miljøkrav – bl.a. til energiforbrug, råvarer, kemisk tilsætning og håndtering af affald (Svanemaerket.dk, ‘trykkerier og tryksager’ (link)).
Brug af FSC-mærket papir fra ansvarlig skovdrift – det betyder, at skovarealet vil være det samme generation efter generation. Samtidig sikrer FSC, at skoven drives med respekt for dyr, planteliv og mennesker (FSC (link)).

pRODUKTION OG GENANVENDELIGHED

Tryksager produceres ofte af restprodukter fra træindustrien – træer, som alligevel skal fældes, bliver udnyttet og får nyt liv (Grakom Notat, 2021, (link)).
Papirproduktion bidrager til aktivt skovbrug – de nyplantede træer har positiv effekt på CO₂-niveauet (Grakom Notat, 2021, (link)).
Papiret bliver genbrugt op til 7 gange via de danske retursystemer – bl.a. til nye tryksager og aviser, æggebakker og køkkenruller (Miljøstyrelsen, affaldets rejse (link)).
Hver trykt reklameavis bliver læst i gennemsnit af 1,9 personer, hvilket effektivt sænker CO₂-udledningen pr. læser. (FK Distribution)
Papir, der ikke længere kan genbruges, bliver udnyttet til brændsel – det er med til at mindske brugen af fossile brændstoffer som olie, kul og gas (Grakom Notat, 2021, (link)).

Genanvendelse af papir er en succes i Danmark

Cirkulær håndtering: Vi genanvender 99,9 % af alt indsamlet papir i Danmark.

Kilde: Svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Vi omdeler tryksager og lokalaviser effektivt

Lokalaviser, tilbudsaviser og andre tryksager kommer i postkassen samtidigt.
Omdelerne er oftest til fods med trækvogn – ikke på knallerter eller elcykler.
Vi har en velfungerende ‘NejTak’-ordning og ‘NejTak+’-ordning, hvor folk nemt kan fra- og tilmelde enkelte eller alle tryksager.
Med ‘NejTak+’ håndteres forbrugernes valg på husstandsniveau, hvilket muliggør individuelle valg af tryksager. Danmark er det eneste land i verden, der sikrer forbrugerne en så teknologisk nytænkende måde at modtage tryksager på.

Kendt og velfungerende ‘NejTak+’-ordning – forbrugerne modtager kun de reklamer, de ønsker.
Over 425.000 danske husstande er tilmeldt.

Tryksager i et Europæisk perspektiv

papir og de Europæiske skove

Tallene vedrører den europæiske papirindustri, og ikke råvarerne eller øvrige forhold for den enkelte tryksag, der distribueres i Danmark.

Mere end 90 % af træfibrene i den europæiske papirindustri stammer fra Europa (Cepi, 2023).
73 % af træet og 90 % af den papirmasse, der handles på det europæiske marked, kommer fra certificeret skovdrift (FSC eller PEFC). Skovcertificeringerne anvender begge kontrolsystemer, der følger træ og træfibre igennem forsyningskæden (Cepi, 2023).
Europas skovareal voksede med 58.390 kvadratkilometer fra 2005-2020 (Two Sides via FAO).
Omkring 105 mio. hektar svarende til 52 % af Europas skovareal var certificeret i 2020. (Forest Europe, 2020)

Udviklingen i Europas skovareal kan ikke tilskrives papirproduktion alene, men giver et billede af udviklingen i de skove, hvorfra størstedelen af papirindustriens træfibre stammer.

Genanvendelighed og udledning for papir i Europa

Tallene vedrører den europæiske papirindustri. Læs om genanvendelighed i Danmark længere oppe på sitet.

Ca. 53,7 mio. ton papir blev indsamlet til genanvendelse i Europa i 2023, svarende til en genanvendelsesrate på 79,3 % i 2023 (Cepi, 2023).
I Europa blev papirfibre i gennemsnit genanvendt 3,5 gange i 2022, imod et globalt gennemsnit på 2,5 gange (European Paper Recycling Council, 2022).

Det europæiske skovareal er vokset

Fra 2005 til 2020 voksede Europas skovareal med 58.390 kvadratkilometer – et areal større end Schweiz. Mindre end tre fjerdedele af den årlige tilvækst i trævolumen blev høstet.

Kilder: Forest Europe, ‘State of Europe’s Forests’, 2020 & Two Sides via FAO, 2005-2020

trykt vs. digital

En tysk undersøgelse fra Öko-Institut Freiburg viser, at trykte reklameaviser udleder markant mindre CO₂ end digitale reklameaviser i pdf-format:

Trykte reklameaviser udleder markant mindre CO₂ end digitale reklameaviser i pdf-format. Faktisk udleder en trykt reklameavis 642 kg CO₂ pr. 1 mio. visninger, mens en online reklameavis (pdf) udleder 3.360 kg CO₂ pr. 1 mio. visninger. Læs mere her.
For trykte reklameaviser stammer CO₂-udledningen primært fra papirproduktion (40–52 pct.) og energiforbrug i trykprocessen (19–26 pct.). Det største reduktionspotentiale ligger i valg af mere miljøvenligt papir og brug af vedvarende energi i produktionen. For digitale reklameaviser kommer hovedparten af CO₂-udledningen fra serverinfrastrukturen (64 pct.). Læs mere her.

Aktiv skovdrift gavner Europas skove

“Det er ofte de syge, skæve eller svage træer, der tyndes ud. Det udtyndede træ kan ikke bruges til møbler og bygninger, og dele bruges derfor til papirproduktion. Dermed bidrager det til økonomien i skovbruget. Træet, brugt i papirproduktion, kan derfor betragtes som et restprodukt, som udnyttes.”

Kilde: Grakom 2021

Læs mere om fordelene ved at bevare tryksagerne

Download relevante tal og viden

Grakom, notat (2021):
Store negative effekter af en ”ja tak”-ordning for husstandsomdelte tilbudsaviser

Brancheforeningen, faktarapport (2022):
Lokalaviser og tilbudsaviser i Danmark, Brancheforeningen 2022

Brancheforeningen m.fl., faktaark (2022):
Om konsekvenser ved indførelse af en Ja tak-ordning Brancheforeningen m.fl. 2022

Greenwashing

Forbrugerombudsmandens ”Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring” (2024) siger således:

“Hvis en virksomhed bruger klima-, miljø- eller bæredygtighedsudsagn i markedsføringen, skal udsagnene være korrekte og præcise, relevante og afbalancerede og klart formulerede, så forbrugerne umiddelbart forstår dem. Derudover må væsentlige oplysninger ikke udelades. Disse krav gælder for alle miljømæssige udsagn i markedsføringen og følger af vildledningsforbuddet i markedsføringsloven.

Hvis virksomheden ikke anvender generelle udsagn om klimaet eller miljøet i markedsføringen, men derimod konkrete udsagn om en nærmere bestemt klima- eller miljøfordel ved et produkt, vil markedsføringen være betydeligt lettere at dokumentere. Konkrete udsagn giver også forbrugerne mere præcis information om produktets klima- eller miljømæssige fortrin, og risikoen for vildledning er derfor mindre. Konkrete udsagn kan for eksempel være ”[…] % genanvendt plastik”, ”Fri for […]” m.v., som giver forbrugeren et utvetydigt indtryk af produktets miljøfordel.

Generelle klima- eller miljøudsagn kan for eksempel være ”miljøvenlig”, ”miljørigtig”, ”grøn”, ”klimavenlig”, ”skånsom mod miljøet”, ”godt for planeten” m.v. Denne type udsagn er oplysninger om faktiske forhold, og rigtigheden af udsagnene skal derfor kunne dokumenteres ifølge markedsføringslovens § 13. Fritstående, generelle udsagn vil blive opfattet af forbrugerne som udtryk for, at produktet hovedsageligt har en positiv påvirkning af klimaet eller miljøet, er skånsomt for klimaet eller miljøet eller ikke eller i mindre grad påvirker dette.