Omdeling giver unikke fritidsjob til unge

For mange unge er omdeling af lokalaviser og tryksager en unik jobmulighed. Samtidig er det et godt springbræt til uddannelse og det senere jobmarked. Falder markedet for tryksager markant, risikerer vi, at omdelerjobbene forsvinder, og at et utal af unge bliver ladt i stikken.

Mange unges allerførste job

Mange unge får deres første erfaringer med arbejdslivet ved at dele lokale ugeaviser og tryksager ud. Ca. 25 % af en ungdomsårgang søger job som omdeler. I praksis får over 15 % af alle unge mellem 13 og 18 år et arbejde som omdeler.


Et fritidsjob øger sandsynligheden for at få en uddannelse

”Af de unge, der havde et fritidsjob, da de var 15 år, var 62 % i gang med en uddannelse to år senere. For dem, der ikke havde været i fritidsjob, lå tallet på 47 %.”

Rapport fra Center for Boligsocial Udvikling


10.000 unge risikerer at miste deres fritidsjob

Unge mellem 13 og 18 år vil gerne arbejde og tjene penge. Men mulighederne er begrænsede. Mange arbejdspladser fravælger unge, da de kun må arbejde få timer om dagen af hensyn til deres skole. Det efterlader omdeling af lokalaviser og tryksager som et af de eneste job, de unge kan få. Ryger den mulighed, rammer det rigtig mange – særligt i landdistrikterne.

Lad os fortsat sikre unge den bedste start

Børn og unge har godt af at prøve at tjene deres egne penge. Med et fritidsjob lærer de at tage ansvar og passe et arbejde. Det booster selvværdet og giver uvurderlige erfaringer til vejen videre i livet. Derfor er det vigtigt, at vi bevarer de få muligheder for fritidsjob, der er tilbage.


”Det bedste ved jobbet er, at man får en masse motion, og man tjener sine egne penge, og også at man stadig har en masse fritid, fordi jobbet er så fleksibelt.”

Thea, 15 år


Læs mere om fordelene ved at bevare tryksagerne

Frit valg til forbrugerne

Uden reklamer, ingen lokalaviser

Holder lokalsamfund i live

Miljøvenlig produktion


Download relevante tal og viden

Notat:
Store negative effekter af en ”ja tak”-ordning for husstandsomdelte tilbudsaviser

Faktarapport:
Lokalaviser og tilbudsaviser i Danmark, Brancheforeningen 2022